Folkemødet i Allinge er stedet, hvor fagfolk, politikere og organisationer mødes på tværs, og i år var Tænketanken Røgfri med for at sætte rygning og forebyggelse på dagsordenen.
Højdepunktet for os var en rundbordssamtale, hvor vi havde samlet en stærk sundhedsfaglig kreds om ét spørgsmål: hvordan hjælper vi flere rygere bedre og hurtigere? Med ved bordet var repræsentanter fra WHO, DSAM, PLO og Tandlægeforeningen. Det blev en åben og engageret drøftelse, hvor vi både fik vendt de barrierer, der står i vejen i hverdagen, og en række idéer til, hvordan det kan gøres bedre.
Ud over samtalen bød dagene på mange gode oplevelser og indtryk fra både beslutningstagere og fagfæller. Vi går fra Folkemødet med nye bekendtskaber, konkrete idéer at arbejde videre med og en bekræftelse af, at der er bred vilje til at gøre noget mere ved rygningen i Danmark.
Tak til alle, der lagde vejen forbi og var med til at gøre dagene både fagligt skarpe og rare.
Vi ses igen næste år.


