Vores formand, Philip Tønnesen, har d. 27. april fået bragt følgende indlæg i Avisen Danmark. Indlægget kan læses i sin fulde længder nedenfor.
Sverige har netop offentliggjort de nyeste tal for nikotinbrug. De viser, at andelen af daglige rygere nu er nede på 3,7 procent – og samlet 7 procent, når lejlighedsvis rygning medregnes. Og omkring 15 procent anvender snus dagligt og yderligere 2,5 procent lejlighedsvis.
I Danmark er billedet det modsatte: Omkring 17 procent ryger (11 procent dagligt og 6 procent lejlighedsvist), mens cirka 6 procent anvender andre nikotinprodukter. Samlet set er andelen, der bruger nikotin, altså nogenlunde ens i de to lande. Den afgørende forskel mellem landene er derfor ikke, om i hvor høj grad nikotin bruges, men alene hvordan nikotinen indtages. Danskerne ryger, mens svenskerne bruger røgfri alternativer. Og det har store konsekvenser for folkesundheden.
Omkring 80–90 procent af KOL og lungekræft skyldes rygning, mens det gælder for cirka 15–25 procent af hjerte-kar-sygdomme. Ser man på dødeligheden af de tre store rygerelaterede sygdomme – KOL, lungekræft og iskæmisk hjertesygdom – ligger Danmark konsekvent højere end Sverige, særligt når der korrigeres for befolkningsstørrelse.
I Danmark dør omkring 16.000 personer hvert år som følge af rygerelaterede sygdomme, mens tallet i Sverige estimeres til at være godt det samme eller lidt mindre. Sverige har dog knapt den dobbelt befolkningsstørrelse – og derfor er risikoen for at dø af rygerelaterede årsager omtrent halvdelen af den danske.
Forklaringen er enkel: I Sverige er en stor del af nikotinforbruget flyttet fra cigaretter til røgfri produkter, især snus. Selv om svensk snus indeholder tobak, er niveauet af skadelige stoffer væsentligt lavere end i cigaretter. I de senere år er en stigende andel af svenskerne skiftet til tobaksfri nikotinposer. I Danmark er denne udvikling gået langt langsommere. Derfor er langt flere fortsat eksponeret for tobaksrøg.
Det er veldokumenteret, at det er tobaksrøgen – ikke nikotinen – der er hovedårsagen til de alvorlige rygerelaterede sygdomme. Hvis Danmark vil reducere sygdomsbyrden fra rygning, bør vi derfor ikke kun fokusere på at reducere nikotinbrug generelt, men først og fremmest på at reducere brugen af cigaretter. Sverige har vist, at det kan lade sig gøre. I Danmark kan vi med fordel følge efter for at nedbringe antallet af tobaksrelaterede dødsfald.
I denne sammenhæng kender vi også de mekanismer, der virker bedst. For det første bør prisen på cigaretter hæves markant. Det gør det mindre attraktivt at ryge og mindsker især unges tilbøjelighed til at begynde. For det andet bør vi indføre flere røgfri miljøer, herunder afskaffelse af undtagelsen for små værtshuse, som i dag bidrager til at fastholde rygning som socialt acceptabelt. For det tredje bør vi hjælpe rygere til at træffe mindre skadelige valg. Selvom nikotintyggegummi, nikotinposer og e-cigaretter ikke er risikofrie, er de røgfri nikotinprodukter dokumenteret langt mindre skadelige end cigaretter. De kan derfor være et relevant alternativ for de rygere, der hverken kan eller vil stoppe.
