Jeg har arbejdet med rygning og rygeafvænning siden begyndelsen af 1990’erne. I løbet af min karriere har jeg gennemført omkring 50 større videnskabelige undersøgelser af rygeafvænning og rygestopmidler – med mere end 10.000 rygere som deltagere.
Tidligt i min lægekarriere arbejdede jeg i en lungemedicinsk klinik, hvor jeg sammen med 2-3 sygeplejersker ofte så over 50 patienter dagligt. Mange var henvist af deres praktiserende læge på grund af hoste, åndenød og slimdannelse – især om morgenen. Stort set alle var rygere.
Vi foretog røntgenundersøgelse af lungerne og lungefunktionsmålinger på de fleste. Hos langt de fleste var lungefunktionen normal eller kun let nedsat, og røntgenbilledet viste ingen alvorlige forandringer. Mange blev sat i behandling med inhalationsmedicin mod astma eller KOL.
Efter knap et år gik det op for mig, at vi i realiteten kun behandlede symptomer. Patienterne havde ofte det, man kalder simpel bronkitis – hoste og opspyt – eller tidlig KOL. Alt sammen forårsaget af langvarig rygning.
Jeg hørte på dette tidspunkt om, at man i udlandet anvendte nikotintyggegummi som hjælp til rygestop. Det førte til studiebesøg hos to af datidens mest toneangivende forskere inden for rygeafvænning: Karl-Olov Fagerström i Stockholm og Michael Russell i London. Jeg fik uvurderlig viden og inspiration – og startede herefter de første systematiske rygeafvænningsforsøg i Danmark.
Siden er det blevet til mange studier – flere blandt de første i verden. Gennem hele min karriere har arbejdet med rygestop været det mest meningsfulde, jeg har beskæftiget mig med. Rygestop er en af de mest effektive behandlinger, vi har i sundhedsvæsenet, og kan forebygge en stor del af de mest alvorlige sygdomme: lungekræft, KOL, hjerte-kar-sygdom og for tidlig død.
I det kommende år vil jeg løbende skrive artikler om rygning, der er baseret på bedst tilgængelig evidens. Artiklerne vil bygge på mine mangeårige kliniske og forskningsmæssige erfaringer og suppleres med viden fra den videnskabelige litteratur.
Jeg vil blandt andet komme ind på følgende temaer:
- Rygerens livsforløb – fra start til eventuelt rygestop
- Hvorfor begynder man at ryge? Arv, miljø og sociale faktorer
- Nikotinafhængighed – hvad er det egentlig?
- Motivation for rygestop og motivationshjulet
- Rygestopforløbet: abstinenser, udfordringer og gevinster
- Hjælpemidler til rygestop
- Medicinsk godkendte rygestopmidler
- Harm reduction – mindre skadelige alternativer til cigaretter
- Hvor farligt er det at ryge?
- Stopper man med at ryge efter en KOL-diagnose eller et hjerteinfarkt?
- Risikoperception: “Er det farligt for mig?”
- Børn, unge og rygestart
- Tænketanken Røgfri’s strategi: Tobak ud – nikotin i mindre skadelig form kan være et middel
Mit håb er at bidrage med viden, nuancer og erfaring – og dermed styrke både den faglige debat og den praktiske indsats for et røgfrit Danmark.
Jeg håber derfor, at du der er sundhedsprofessionel, politiker eller nuværende ryger vil læse med og deltage i debatten. For vi mangler i den grad en fagligt funderet debat om, hvordan vi bedst lykkes med at nedbringe antallet af rygere og de skadevirkninger, som følger af årelang rygning – herunder hvilken rolle forebyggelse og skadesreduktion bør spille.
Med venlig hilsen,
Philip Tønnesen
