Når jeg har startet rygere op i de mange rygeafvænningsforsøg, jeg har gennemført gennem årene, har jeg ofte – mere eller mindre ubevidst – forsøgt at gætte, hvem der ville være røgfri efter ét år.
Henrik var 58 år. Han havde røget 20 cigaretter dagligt siden 15-årsalderen og røg sin første cigaret før morgenmaden. Han var nervøs ved tanken om at stoppe fra den ene dag til den anden – selvom han måtte bruge nikotin-mundspray hver time. På Fagerstrøms nikotinafhængighedsskala scorede han 10 point, altså maksimal afhængighed. Jeg gættede, at han næppe ville være røgfri efter ét år.
Louise var 28 år. Hun havde røget 10 cigaretter dagligt siden 17-årsalderen og røg først sin første cigaret ved frokosttid. Hun havde en Fagerstrøm-score på 3 point. Jeg vurderede, at hun havde gode chancer for at være eks-ryger efter ét år.
Men virkeligheden viste noget helt andet.
Allerede efter én uge kom Henrik tilbage – pavestolt. Han havde ikke røget en eneste cigaret siden sidst, havde stort set ingen abstinenssymptomer haft og stoppede efter to uger helt med nikotinsprayen. Ét år senere var han fortsat røgfri – dog med en vægtstigning på cirka 10 kg.
Louise derimod røg fortsat efter én uge. Hun havde udtalte abstinenssymptomer med rygetrang, nikotinhunger, uro og rastløshed. Efter to og fire uger beskrev hun, at “alt var gråt og trist”. Hun stoppede med nikotinsprayen, røg igen 10 cigaretter dagligt og droppede ud af forsøget.
Det viser, at det ikke altid går “efter bogen”. Og det viser også, at de måleredskaber, vi anvender, har begrænsninger. Jeg vender senere tilbage til, hvilke faktorer der bedre kan forudsige, hvem det lykkes for at blive røgfri.
Hvad er nikotinafhængighed?
Afhængighed af tobaksrygning består af flere komponenter: sociale, vanemæssige, psykologiske og farmakologiske. Nikotinafhængigheden spiller en afgørende rolle i vedligeholdelsen af rygningen.
Allerede ved daglig brug af 1-2 cigaretter i få måneder udvikler over en fjerdedel af teenagere nikotinafhængighed. Hos voksne ses nikotinafhængighed hos de fleste, der ryger mere end 6-7 cigaretter dagligt – særligt hvis de ryger deres første cigaret inden for 30 minutter efter opvågning.
Nikotins virkning i hjernen
Nikotinafhængighed er knyttet til specifikke nikotinreceptorer i hjernen. Når nikotin binder sig til disse receptorer, frigives blandt andet dopamin. Dopaminfrigivelsen er forbundet med den akutte belønningseffekt af nikotin.
Ved daglig rygning sker der en opregulering af nikotinreceptorerne. Når nikotin igen tilføres, dæmpes abstinenssymptomerne, og der opnås en belønningseffekt. Afhængigt af hjernens tilstand kan nikotin virke enten beroligende (“stressdæmpende”) eller opkvikkende (øger koncentrationsevnen). Denne dobbelte virkning er helt unik for nikotin.
Abstinenssymptomer ved rygestop
Efter 12-24 timers rygestop udvikles ofte nikotinabstinenssymptomer, herunder:
- rygetrang og nikotinhunger
- irritabilitet, rastløshed, uro og stress
- dysfori (”alt føles gråt og fladt”)
- koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser
- øget sult og forstoppelse
Abstinenssymptomerne topper typisk i den første uge efter rygestop og aftager gradvist over 4-8 uger.
Den gennemsnitlige vægtstigning på 4-5 kg skyldes både nedsat stofskifte og øget kalorieindtag efter rygeophør.
Nikotin dæmper især ubehagelige følelser som stress, uro, angst, mindreværd og ensomhed – uden at sløve. Når man stopper med at ryge, skal man derfor i en periode håndtere øget stress samtidig med savnet af cigaretterne. Dette er ofte den sværeste del af rygestoppet.
Fagerstrøms nikotinafhængighedsskala
Rygere med høj nikotinafhængighed har generelt lavere ophørsprocent end rygere med lav afhængighed. Men man kan ikke på forhånd forudsige, hvor udtalte abstinenssymptomer den enkelte vil få.
Nikotinafhængighed kan måles med et simpelt spørgeskema – Fagerstrøm-testen – med en samlet score fra 0 til 10 point. Skalaen er udviklet, da gennemsnitsrygeren røg over 20 cigaretter dagligt. Jeg har derfor justeret antallet af cigaretter, så det passer bedre til nutidens danske rygevaner.
Det vigtigste spørgsmål er det første: Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du ryger? Om morgenen er nikotinniveauet i blod og hjerne lavest efter nattens pause – og jo stærkere afhængighed, desto større rygetrang.
Når man inhalerer en cigaret, når nikotinen hjernen på 7-10 sekunder. Det er nikotinen rygeren søger – men samtidig frigives omkring 5.000 andre sundhedsskadelige stoffer, som er hovedårsagen til tobaksrelaterede sygdomme. Cirka hver anden ryger dør af en rygerelateret sygdom og lever i gennemsnit 7-10 år kortere end ikke-rygere.
Fagerstrøms Nikotinafhængigheds Skema:
1. Hvor lang tid går der, fra du vågner, til du ryger? Under 5 min. (3 point) 6-30 min. (2 point) 31-60 min (1 point) Over 60 min. (0 point)
2. Har du svært ved at lade være med at ryge, hvor det er forbudt? Ja (1 point) Nej (0 point)
3. Hvilken cigaret er sværest at undvære? Den om morgenen (1 point) En anden (0 point)
4. Hvor mange cigaretter ryger du dagligt? Mindre end 7 cigaretter (0 point) 7-14 cigaretter (1 point) 15-20 cigaretter (2 point) Mere end 20 cigaretter (3 point)
5. Ryger du mere først på dagen end resten af dagen? Ja (1 point) Nej (0 point)
6. Ryger du også, når du er sengeliggende af sygdom? Ja (1 point) Nej (0 point)
Tolkning af resultat: 0 point = Ingen afhængighed; 1-4 point = Mild afhængighed; 5-7 point = Moderat afhængighed; 8-10 point = Meget stor afhængighed.
Personlig erfaring – igen
Set i lyset af ovenstående passer Henriks historie ikke med teorien om høj nikotinafhængighed. Det viser, at rygning er mere kompleks, end man ofte antager – og at faktorer som motivation spiller en afgørende rolle.
For Louise var rygestoppet vanskeligt, blandt andet fordi hun udviklede en depressiv tilstand og måske var mere nikotinafhængig, end testen viste. Overordnet gælder dog, at de mest nikotinafhængige har sværest ved at holde op – men også har størst gavn af rygestopmedicin.
Uden hjælp bliver kun 1-2 % røgfri efter ét år. Med intensiv støtte og rygestopmedicin i tre måneder bliver ca. 20-25 % røgfri efter ét år. Rygere, der ikke ønsker rygestopmedicin, kan erstatte cigaretterne med nikotinposer eller e-cigaretter.
FAKTABOKS
STOP & SKIFT – kort fortalt
🚭 Cigaretter er den mest skadelige måde at få nikotin på
💊 Rygestopmedicin (nikotinerstatning og vareniclin) øger chancen for at blive røgfri
🔄 Mindre skadelige nikotinprodukter kan være et skridt væk fra cigaretter
🎯 Målet er røgfrihed
Konklusion
Nikotinafhængighed spiller en afgørende rolle i vedligeholdelsen af rygning. Nikotin frigør dopamin og giver en belønningseffekt, som dæmper abstinenser og påvirker humør, stress og koncentration. Nikotinafhængighed kan måles med Fagerstrøm-testen, men testen har begrænsninger.
Abstinenssymptomer omfatter rygetrang, nikotinhunger, uro, stress, dysfori, koncentrationsbesvær, søvnforstyrrelser, øget sult og forstoppelse. Nikotin dæmper især ubehagelige følelser som stress, angst og ensomhed – hvilket gør rygestop psykisk krævende i en periode.
Artiklen er en del af serien “Månedens artikel” på Tænketanken Røgfri – med faglige perspektiver på rygning, nikotin og vejen mod et røgfrit Danmark.
