Nikotin og hukommelse hos rygere

pexels-mart-production-7089020
Dr.med., Formand i Tænketanken Røgfri, Ekspert i Rygeafvænning, Speciallæge i medicinske lungesygdomme, intern medicinske sygdomme og allergologi

Rygning er farlig og forkorter i gennemsnit livet med omkring 10 år.

I en af de mest berømte undersøgelser af rygningens helbredseffekter fulgte man lidt over 37.000 engelske læger i 50 år (British Doctors Study). Undersøgelsen er særlig interessant, fordi deltagerne havde samme profession og stort set samme sociale baggrund. Resultaterne viste, som forventet, en markant overdødelighed blandt rygere af lungekræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme. Den eneste sygdom, hvor dødeligheden var lavere blandt rygere, var Parkinsons sygdom.

I den sammenhæng er en nyligt publiceret videnskabelig artikel særlig interessant. En forskergruppe fra Kina har undersøgt nikotins effekt på hukommelse hos mandlige rygere og i dyreforsøg med rotter. Forskerne fandt, at nikotin hos rygere kan forbedre arbejdshukommelsen via en særlig receptor i hjernen, α7-nikotinacetylkolinreceptoren, som øger niveauet af proteinet BDNF.

BDNF og hippocampus.

Hippocampus er et lille område dybt i hjernen, som spiller en central rolle for hukommelse og læring. Når vi lærer noget nyt eller skal huske information, er hippocampus meget aktiv. BDNF (Brain Derived Neurotrophic Factor) er et protein, der fungerer lidt som gødning for hjernens nerveceller. Det hjælper nerveceller med at overleve, vokse og danne nye forbindelser til hinanden. Når niveauet af BDNF stiger, bliver forbindelserne mellem nerveceller stærkere, og hjernen kan lettere lære og huske. Kort sagt: Hippocampus er hjernens hukommelsescenter og BDNF hjælper nervecellerne dér med at fungere og danne nye forbindelser.

Hvad viste studiet?

Forskerne fandt, at nikotin øgede BDNF-niveauet i både blod og hippocampus hos rygerne og hos rotterne. Dette var forbundet med bedre arbejdshukommelse og bedre resultater i hukommelsestests. Når nikotintilførslen blev stoppet, faldt BDNF-niveauerne igen, og hukommelsen blev dårligere. Effekten ser ud til at ske via α7-nikotinacetylkolinreceptoren. BDNF er også kendt for at beskytte nerveceller mod degeneration, og det kan være en del af forklaringen på den lavere forekomst af Parkinsons sygdom hos rygere.

Det er dog vigtigt at understrege: Det er nikotinen og ikke cigaretrøgen, der giver disse neurobiologiske effekter. Cigaretrøg giver derimod kræft, KOL og hjerte-kar-sygdomme.

Reference

Li Y. et al.
Nicotine Improves Working Memory via Augmenting BDNF Levels Through α7 nAChR: Evidence from Clinical and Preclinical Studies.
Nicotine & Tobacco Research, Volume 28, Issue 3, March 2026, pp. 340–350.https://doi.org/10.1093/ntr/ntaf060

Mere om forfatteren

  • Philip Toennesen avatar Good Going

    Dr.med.,
    Formand i Tænketanken Røgfri,
    Ekspert i Rygeafvænning,
    Speciallæge i medicinske lungesygdomme, intern medicinske sygdomme og allergologi

Relaterede artikler

E-cigaretter: Hvad ved vi efter 20 år?

De fleste danskere har en mening om e-cigaretter. Mange forbinder dem med unge, der damper…

Tænketanken Røgfri

Sverige viser vejen: Mindre rygning giver færre dødsfald

Vores formand, Philip Tønnesen, har d. 27. april fået bragt følgende indlæg i Avisen Danmark….

Hvad er hønen – og hvad er ægget? Rygning, depression og angst

Hvordan hænger rygning sammen med depression og angst? Spørgsmålet er centralt i den sundhedsfaglige debat…