Det kan lykkes at stoppe med at ryge efter årtiers rygning. Men et vellykket rygestop betyder ikke nødvendigvis, at afhængigheden aldrig kan vende tilbage.
En klinisk case illustrerer problemet. En 56-årig mand havde røget siden 14-årsalderen og gennem mange år omkring 15 cigaretter dagligt.
For fem år siden besluttede han at stoppe. Han fik hjælp med nikotinerstatning i form af nikotinplaster kombineret med nikotintyggegummi ved rygetrang. Behandlingen lykkedes. Efter tre måneder kunne han stoppe med nikotinerstatningen, og han forblev røgfri i et helt år.
Derefter opstod betydelige problemer i familien. Han begyndte igen at ryge – i starten blot 2–3 cigaretter om dagen. Men efter kun to uger var han tilbage på omkring 15 cigaretter dagligt.
Tilbagefald er en del af tobaksafhængigheden
Historien illustrerer et vigtigt problem ved cigaretafhængighed. Når en person har været afhængig af cigaretter gennem mange år, kan få cigaretter efter et længere rygestop hurtigt føre tilbage til regelmæssig rygning. Derfor bør et tilbagefald ikke betragtes som bevis på, at rygestopbehandlingen ikke virkede. Tværtimod havde behandlingen i dette tilfælde hjulpet manden til at være helt røgfri i et år. Problemet var, at en belastende livssituation senere udløste et tilbagefald. Når det sker, bør løsningen være at tilbyde hjælp igen.
Rygestopmedicin øger chancen for succes
Rygestop handler ikke kun om viljestyrke. Nikotinafhængighed er en afhængighedstilstand, og der findes effektive behandlinger.
Nikotinerstatning kan blandt andet gives som plaster, tyggegummi, sugetablet, inhalator og mundspray. Kombinationen af et nikotinplaster, som giver en stabil tilførsel af nikotin gennem dagen, og et hurtigtvirkende produkt til akut rygetrang er mere effektiv end anvendelse af ét nikotinprodukt alene.
Der findes også andre effektive lægemidler til rygestop.
Den enkelte ryger bør have mulighed for at vælge den behandling, der passer bedst, og tidligere erfaringer bør indgå i valget.
I denne case havde patienten tidligere haft god effekt af nikotinplaster og nikotintyggegummi. Hvis han beslutter sig for et nyt rygestop, vil det derfor være naturligt at overveje samme behandling igen.
Et tilbagefald er ikke et nederlag
Mange rygere skal forsøge flere gange, før de opnår et varigt rygestop. Derfor er det vigtigt, hvordan sundhedspersonale møder en person, der er begyndt at ryge igen.
Budskabet bør ikke være: “Du begyndte jo igen.”
Det bør være: “Du har allerede vist, at du kan stoppe. Skal vi hjælpe dig med at gøre det igen?”
Den forskel er vigtig.
Rygning skal tænkes ind i den samlede behandling
Manden i denne case blev undersøgt for søvnapnø. Han havde moderat søvnapnø og var samtidig i behandling med tre forskellige blodtrykssænkende præparater.
Han havde derfor flere risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom. Her bliver rygestop særlig vigtigt.
Sundhedsvæsenet har mange naturlige anledninger til at tale om rygning: ved forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, lungesygdom, diabetes, operationer – og også ved udredning og behandling af søvnapnø.
Hver kontakt med en ryger kan være en mulighed for at spørge til rygning, motivere til rygestop og tilbyde konkret hjælp. Men tilbuddet skal gives uden moralisering og med respekt for, om personen er klar til at stoppe.
Hjælp skal være let tilgængelig
Tænketanken Røgfri arbejder for en fremtid, hvor langt færre mennesker ryger cigaretter.
Det kræver politiske tiltag, der forebygger rygestart og gør cigaretterne mindre tilgængelige.
Men det kræver også, at vi hjælper de mennesker, der allerede er blevet afhængige.
Effektiv rygestopbehandling bør derfor være let tilgængelig, og økonomi bør ikke være en barriere for at få hjælp.
Vi skal gøre det sværere at begynde at ryge – og lettere at holde op.
