Den 1. august er World Lung Cancer Day. Dagen bør bruges til at sætte fokus på både forebyggelse, rygestop og tidligere opsporing af en af vores mest alvorlige kræftsygdomme.
Af Philip Tønnesen, dr.med.
Hvert år får omkring 5.000 danskere konstateret lungekræft. Sygdommen rammer lidt flere kvinder end mænd, og prognosen er fortsat alvorlig: Omkring 43 procent er i live to år efter diagnosen, mens kun 25 procent er i live efter fem år.
Det skyldes blandt andet, at lungekræft ofte opdages sent. Hos mange patienter har sygdommen allerede spredt sig så meget på diagnosetidspunktet, at en operation ikke længere er mulig.
Omkring 30 procent af patienterne bliver opereret. For denne gruppe er udsigterne væsentligt bedre: 87 procent er i live efter to år, og 65 procent efter fem år. Næsten to ud af tre langtidsoverlever altså efter en operation.
CT-screening kan give flere mulighed for helbredelse
Nuværende og tidligere rygere med en omfattende rygehistorik har en særlig høj risiko for at udvikle lungekræft. Et målrettet CT-screeningsprogram kan finde sygdommen tidligere og dermed øge muligheden for, at patienten kan opereres med helbredende sigte. Et sådant screeningsprogram er blevet afprøvet på Gentofte Hospital, hvor jeg selv deltog som investigator. Resultaterne er siden blevet publiceret internationalt.
Danmark bør nu tage det næste skridt og indføre et nationalt screeningsprogram for mennesker med særlig høj risiko. Screening er ikke en erstatning for forebyggelse, men kan være med til at redde livet for mennesker, som allerede har været udsat for mange års tobaksrøg.
Kræftpakken har gjort en mærkbar forskel
Selve udredningen af lungekræft har i dag en høj kvalitet i hele Danmark. En væsentlig forklaring er efter min vurdering indførelsen af lungekræftpakken, som har skabt mere systematiske forløb og tilført nødvendige ressourcer.
Jeg husker tydeligt forholdene fra mine år på en lungemedicinsk afdeling i 1990’erne. Ventetiden på udredning var alt for lang, og kapaciteten var utilstrækkelig – blandt andet når patienterne skulle have en CT-skanning.Det ændrede sig markant med indførelsen af kræftpakken.
Gennem mine mange år på en lungemedicinsk afdeling har jeg mødt patienter med lungekræft i alle aldre. Jeg har set den lidelse og sorg, sygdommen medfører for både patienterne og deres pårørende. Derfor ved jeg også, hvor stor betydning hurtig udredning, tidlig diagnose og den rette behandling har.
Den typiske årsag til lungekræft er ikke overraskende
Rygning er den væsentligste årsag til lungekræft. Blandt danske patienter med sygdommen har langt de fleste røget, mens kun omkring syv procent aldrig har gjort det. Andre risikofaktorer spiller også en rolle. Det gælder blandt andet luftforurening og udsættelse for kræftfremkaldende stoffer som asbest, radon, kvartsstøv og dieseludstødning på arbejdspladsen. Lungekræft kan derfor ikke altid forebygges. Men mange tilfælde kan.
Derfor skal vi gøre mere for at hjælpe de resterende rygere i Danmark med at stoppe. Flere bør henvises til de kommunale rygestoptilbud, og praktiserende læger, tandlæger og hospitalslæger bør i højere grad tage initiativ til samtalen og tilbyde konkret hjælp.
Det er positivt, at der nu er indført tilskud til cytisiniclin til rygeafvænning. Men der bør også være tilskud til vareniclin, som er mindst lige så effektivt, og til nikotinerstatningsprodukter. Det gælder blandt andet nikotinmundspray, som kan være effektiv for stærkt nikotinafhængige rygere.
Vi har brug for en pragmatisk tilgang
Det bedste er naturligvis at stoppe helt med både cigaretter og nikotin. Men nogle rygere ønsker ikke at bruge de godkendte rygestopmidler eller er ikke klar til at opgive nikotinen.
Her bør vi være pragmatiske.
Cigaretter er langt mere skadelige end nikotinprodukter uden tobak. Hvis en ryger skifter cigaretterne ud med eksempelvis e-cigaretter eller nikotinposer, kan det derfor reducere risikoen for rygerelateret sygdom. Skadesreduktion er ikke den ideelle løsning, men den er bedre end fortsat rygning.
Prisen på cigaretter bør samtidig sættes op. Det vil give et økonomisk incitament til at stoppe eller vælge et mindre skadeligt alternativ.
Samtidig skal vi naturligvis gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre, at børn og unge begynder at ryge eller bruge andre nikotinprodukter. En pragmatisk indsats for voksne rygere må ikke blive en invitation til, at en ny generation bliver afhængig af nikotin.
På World Lung Cancer Day bør budskabet derfor være klart: Vi skal forebygge flere tilfælde, hjælpe flere med at stoppe og opdage sygdommen tidligere. Det vil både mindske lidelsen og redde liv.
