I 1960erne og 1970erne var der ca. 58 % rygere i Danmark. Den højeste rygeforekomst var ca. 71 % hos mænd og ca. 47 % hos kvinder. Siden er der sket et dramatisk og gradvist fald og i 2024 var der 17 % rygere herhjemme og 23 % der enten røg eller anvendte et andet nikotinprodukt (E-cigaretter, nikotinposer, snus). 6 % anvendte mindst 2 produkter.
I Sverige var der sidste år ca. 21 % der anvendte et nikotinprodukt, 16 % anvendte snus og kun 5 % røg cigaretter. Det svenske snus indeholder færre kræftfremkaldende stoffer og langt færre kræftfremkaldende stoffer end tobak i cigaretter.
Samlet er der således stort set den samme procentdel i Danmark og Sverige der anvender nikotinprodukter men den store forskel er at vi Danmark har en langt større andel der ryger cigaretter end i Sverige, 17 % mod 5 %, mens en meget stor del anvender snus i Sverige. Denne forskel har været til stede i mange år. Har det betydet noget for forekomsten af rygerelaterede sygdomme i de 2 lande?
Lungekræft er den sygdom, der er mest specifikt relateret til langvarig tobaksrygning, idet man skønner at ca. 90 % af alle lungekræft tilfælde skyldes rygning.
Hvis vi ser på forekomsten af lungekræft i Danmark og Sverige i 2023 var der følgende tilfælde:
| 2023 | Danmark | Sverige |
|---|---|---|
| Befolkning | 5,9 mio. | 10,5 mio. |
| Nye lungekræfttilfælde | 5.151 | 4.470 |
| Dødsfald af lungekræft | 3.459 | 3.531 |
| Incidens# (mænd/kvinder) | 73/70 | 33/37 |
#Incidens = alders standardiseret incidens rate per 100.000 = nye lungekræfttilfælde per år per 100.000 indbyggere
Det vil sige. at vi Danmark har ca. 71 nye lungekræfttilfælde per 100.000 indbyggere mod kun ca. 35 nye tilfælde per 100.000 indbyggere i Sverige. Vi har således ca. 2000 for mange nye lungekræfttilfælde årligt i forhold til Sverige, Hvordan kan det forklares, når vi stort set i 2023, havde lige mange der anvendte nikotinprodukter, og at det alt andet lige har været sådan i mange år?
Med overvejende sandsynlighed fordi hyppigheden af cigaretrygning har været meget højere i Danmark end i Sverige gennem mange år. Tobak indeholder kræftfremkaldende stoffer og når det afbrændes, dannes endnu flere kræftfremkaldende stoffer. Svensk snus derimod indeholder fermenteret tobak med langt færre kræftfremkaldende stoffer, og da man ikke brænder snus, dannes der ikke flere kræftfremkaldende stoffer når man bruger snus.
Og det er vigtigt at huske på at nikotin ikke i sig selv er kræftfremkaldende.
Vi mener derfor at vi bør gøre en ekstra indsats herhjemme for at nedsætte antallet af rygere hurtigst muligt.
Alle rygere tilrådes at stoppe med at ryge snarest. Vi anbefaler at rygeren anvender et af de godkendte medicinske rygestopmidler som førstehåndsmiddel.
Hvis rygeren ikke ønsker dette kan i stedet forsøges med nikotinposer. Det er vigtigt at rygeren stopper helt med at ryge, hvis nikotinposer anvendes efter 3 måneder. Hvis rygeren både ryger og anvender nikotinposer opnås med overvejende sandsynlighed ingen helbredsgevinst.
Det er vigtigt at unge ikke begynder at ryge bl.a. ved at øge prisen på cigaretter og overholde loven der forbyder salg af cigaretter til unge under 18 år.
Vi vurderer helbredsgevinsten ved at anvendelse af nikotinposer til rygere der ikke ønsker/kan at holde med at ryge eller ikke ønsker at anvende de godkendte rygestopmidler, vil overveje risikoen ved at nogle unge vil begynde at bruge nikotinposer.
# = Vi henviser til afsnittet om rygereduktion / risikoreduktion, hvor vi omtaler de forskellige tobaks og nikotinprodukters farlighed mhp. helbredsskader i forhold til cigaretter. Her er angivet de produkter, der med overvejende sandsynlighed, er mindre skadelige end cigaretter.
