De fleste danskere har en mening om e-cigaretter. Mange forbinder dem med unge, der damper i skolegårde. Andre ser dem som et redskab til at holde op med at ryge. Og nogle har hørt, at de er lige så farlige som cigaretter.
Men hvad siger forskningen egentlig? Og hvad betyder det for den måde, vi regulerer nikotin i Danmark?
Røg og damp er ikke det samme
Når en cigaret brænder, opstår der røg. Det lyder simpelt, men det er præcis her, den afgørende sundhedsskade sker. Forbrænding af tobak frigiver over 7.000 kemiske stoffer, herunder mange, der er dokumenteret kræftfremkaldende. Det er disse stoffer, der over tid forårsager lungekræft, KOL og hjertekarsygdomme.
E-cigaretter virker anderledes. I stedet for at forbrænde tobak opvarmer de en væske, typisk bestående af propylenglykol, vegetabilsk glycerin, aroma og nikotin, til en aerosol (altså det vi i daglig tale kalder dampen), som brugeren inhalerer. Der er ingen forbrænding. Og dermed heller ikke den samme mængde skadelige stoffer.
Det er ikke en ubetydelig forskel i forhold til risikoen ved brug af cigaretter kontra e-cigaretter.
Hvad forskningen viser
I 2024 udgav Royal College of Physicians i England, en af verdens mest respekterede medicinske institutioner, en omfattende rapport om e-cigaretter baseret på den samlede tilgængelige forskning. Rapporten er den mest grundige gennemgang af emnet til dato.
Konklusionerne fra rapporten kan opsummeres til følgende:
- Dampning udsætter brugeren for et langt smallere spektrum af giftstoffer end cigaretrygning.
- De optagne niveauer af toksiner er generelt lave.
- Risikoen vurderes sandsynligvis til kun at udgøre en mindre brøkdel af risikoen ved rygning.
- Kulilte-niveauet er lavere end hos rygere.
- Niveauer af tobaks-specifikke nitrosaminer, flygtige organiske forbindelser og polycykliske aromatiske kulbrinter er lavere end hos rygere.
- De biologiske markører for oxidativt stress og inflammation er af samme eller lavere niveau end hos rygere.
- Der er ikke påvist høj forekomst af alvorlige helbredsskader, når der tages højde for tidligere rygning.
- Evidensen ved graviditet er fortsat usikker.
- Der er behov for store langtidsstudier.
Rapporten konkluderer på det grundlag, at risikoen ved e-cigaretter sandsynligvis kun udgør en lille brøkdel af risikoen ved cigaretrygning.
Udgør 20 år nok data til at slå noget fast om langtidseffekter?
Det korte svar på det spørgsmål er nej. Sygdomme som lungekræft og KOL udvikler sig over 20-30 år, og e-cigaretter er simpelthen for nye til, at vi kan have fulgt brugere længe nok til at give et endeligt svar på, hvilke sundhedskonsekvenser brug af e-cigaretter kan have på den helt lange bane.
Men det lange svar er mere nuanceret, og det er det, der faktisk er mest relevant for debatten herhjemme.
Vi ved nemlig allerede en hel del. Vi ved, hvilke stoffer der er i aerosolen fra e-cigaretter, og vi ved, hvilke der ikke er. Vi kan måle, hvad der sker i kroppen hos folk, der damper, sammenlignet med folk, der ryger, og vi kan finde effekter allerede efter kort tids brug. De biologiske markører, der bruges til at vurdere skadeeffekter hos rygeres organer, som oxidativt stress, betændelsesreaktioner og kulilte i blodet, er alle markant lavere hos brugere af e-cigaretter.
Nogle meta-analyser har konkluderet, at e-cigaretter næsten er lige så sundhedsskadelige som cigaretter. Fælles for mange af de studier er dog, at de har undersøgt folk, der damper i dag, men som røg cigaretter i årevis forinden. Når man ikke kontrollerer tilstrækkeligt for det, risikerer man at tilskrive e-cigaretter for skadevirkninger, der reelt stammer fra årtiers tobaksrygning. Det betyder med andre ord, at dele af forskningen om e-cigaretter lider af en metodisk svaghed, hvor man ikke kan adskille skadeeffekterne forårsaget af røg fra dem forårsaget af dampning.
Andre studier har også fundet skadevirkninger forbundet med aerosoler fra e-cigaretter gennem laboratorieforsøg, hvor rotter og cellekulturer er blevet udsat for nikotin, e-cigaret aerosol og tobaksrøg. Sådanne forsøg kan være nyttige til at identificere mulige biologiske mekanismer, altså hvordan bestemte stoffer påvirker celler og væv. Men resultaterne kan ikke uden videre overføres til mennesker, der bruger produkterne under helt andre betingelser og i andre mængder. Laboratorieforsøg er derfor et nyttigt supplement til den samlede vidensbase, men bør ikke stå alene som grundlag for konklusioner om e-cigaretters sundhedseffekter hos mennesker.
Usikkerheden om langtidseffekter er derfor til stede og understreger behovet for flere langtidsstudier. Men usikkerhed er ikke det samme som, at vi intet ved. Meget tyder på, at e-cigaretter er langt mindre skadelige end cigaretter.
Hvad med nikotin i sig selv?
Nikotin er det stof, der skaber afhængighed, både i cigaretter og i e-cigaretter. Det er der ingen tvivl om. Nikotin påvirker hjertet kortvarigt, øger pulsen og blodtrykket, og det er særligt problematisk for fostre under graviditet.
Men nikotin er ikke i sig selv årsagen til de alvorlige sygdomme, vi forbinder med rygning. Royal College of Physicians slår fast, at evidensen for væsentlige langvarige fysiologiske skader af nikotin alene er begrænset, når man ser bort fra tobaksrøgens øvrige stoffer.
Det betyder ikke, at nikotin er ufarligt. Det betyder, at vi skal være præcise om, hvad der er farligt ved rygning, og hvad der ikke er.
Hvad det betyder i praksis
For den voksne ryger, der ikke holder op med nikotin, er spørgsmålet ikke, om nikotin er skadeligt. Det er, hvilken form for tilførsel af nikotin, der er mindst skadelig. Og her er svaret fra den bedste tilgængelige forskning entydigt: En e-cigaret er langt, langt mindre skadelig end en cigaret.
Det bør have konsekvenser for den måde, vi indretter vores sundhedspolitik. Hvis vi regulerer e-cigaretter og cigaretter ens, straffer vi i praksis den ryger, der forsøger at reducere sin egen risiko.
Vigtigt for børn og unge
Børn og unge bør ikke bruge nikotin i nogen form, og forebyggelse af nikotinstart blandt unge er og bliver en central samfundsmæssig opgave. Det gælder uanset om der er tale om cigaretter, e-cigaretter eller andre nikotinprodukter. For børn og unge er hjernen under udvikling, og nikotin påvirker de samme belønningssystemer, der også spiller en central rolle i udviklingen af andre former for afhængighed. Afhængighed erhvervet tidligt i livet kan være sværere at bryde, og det er der god evidens for.
Det er også baggrunden for, at stigningen i unge danskeres brug af e-cigaretter de seneste år er et reelt problem, der fortjener seriøs politisk opmærksomhed. E-cigaretter var oprindeligt tænkt som et redskab til at hjælpe voksne rygere væk fra cigaretter, ikke som et produkt rettet mod unge, der aldrig har røget. Når produkterne ender i hænderne på teenagere, er det et politisk svigt, men ikke et argument mod skadesreduktion som princip.
En effektiv forebyggelsespolitik rettet mod unge på nikotinområdet kræver derfor, at vi er præcise i vores tilgang. Det handler ikke om at vælge mellem at beskytte unge og at anerkende, at forskellige produkter har vidt forskellig skadeprofil. Det handler om at gøre begge dele på én gang. Derfor skal der gøres endnu mere for at sikre overholdelse af aldersgrænser og markedsføring rettet mod unge, så de ikke bliver afhængige af nikotin.
