På en rejse til Florida har formand for Tænketanken Røgfri, Philip Tønnesen, set et samfund, hvor rygning ganske enkelt fylder meget lidt i det offentlige rum. Det skyldes ikke, at nikotin er gjort ulovligt, eller at rygere er presset ud af samfundet. Det skyldes, at rammerne omkring rygning er stramme, tydelige og håndhævede.
Det kan ved første øjekast virke selvmodsigende.I Florida er cigaretter markant billigere end i Danmark – men alligevel ryger langt færre.
Hvor Danmark gennem årtier har brugt prisstigninger som det primære redskab i tobaksforebyggelsen, viser erfaringerne fra Florida, at lav rygeprævalens også kan opnås ad andre veje. Ikke ved forbud og ikke ved moralisering, men gennem struktur, konsekvens og klare normer for, hvor rygning hører – og ikke hører – hjemme.
Florida har en aldersgrænse på 21 år for køb af tobak og nikotinprodukter, og den håndhæves konsekvent. ID-kontrol er normen, kontrolkøb er hyppige, og sanktionerne er reelle. Resultatet er, at meget få unge ryger cigaretter. Rygning er ikke en del af ungdomskulturen i samme grad som i Danmark – og det kan ses i tallene.
Samtidig er rygning i Florida i vid udstrækning begrænset i det offentlige rum. Mange kommuner har røgfri zoner omkring skoler, legepladser, sportsanlæg, parker og strande. Det reducerer passiv røg, men har mindst lige så stor betydning for de sociale normer: Når rygning ikke er synlig i børns og unges hverdag, bliver den heller ikke normaliseret.
Det er værd at dvæle ved netop dette. For selvom pris er et effektivt redskab, er det ikke det eneste. Florida viser, at synlighed, tilgængelighed og håndhævelse spiller en mindst lige så stor rolle. Rygning bliver ikke mindre udbredt alene fordi noget er dyrt – men fordi det bliver mindre acceptabelt, mindre synligt og mindre let at begynde på.
Et andet centralt element er tilgangen til skadesreduktion. I USA anerkender sundhedsmyndighederne, at der er forskel på risikoen ved forskellige nikotinprodukter. Cigaretter ses som det klart mest skadelige produkt, mens mindre skadelige alternativer kan have en rolle for voksne rygere, der ellers ville fortsætte med at ryge. Det ændrer ikke på behovet for streng beskyttelse af unge – men det udvider værktøjskassen i arbejdet med at udfase cigaretter.
I Danmark har vi haft stor succes med prisstigninger, men vi har samtidig gjort os meget afhængige af netop dette instrument. Florida udfordrer den forestilling. Erfaringerne herfra viser, at lavere rygeprævalens kan opnås gennem en bredere, mere strukturel tilgang, hvor røgfrihed, konsekvent håndhævelse og klare normer spiller sammen. Det kunne vi lære noget.
Pointen er ikke, at Danmark skal kopiere Florida én til én. Men erfaringerne viser, at vi kan gøre mere – og også meget andet end at diskutere prisstigninger (som i for sig selv er en rigtig god ide!).
Hvis målet er færre rygere og en hurtigere udfasning af cigaretter, bør røgfri zoner være normen, håndhævelse tages alvorligt, og skadesreduktion indgå som en del af en samlet folkesundhedsstrategi.
Florida viser, at det kan lade sig gøre.
